[...] der [...] findes [ogsaa] sprog hvis udtryksplan er et sprog, og sprog hvis indholdsplan er et sprog. De første vil vi kalde ‘konnotationssprog’ [...].
- Hjelmslev (1943), a pag.101

Det synes [....] adækvat at anskue indbegrebet af konnotatorer som indhold for denotationssprogene som udtryk, og at betegne indbegrebet af dette indhold og dette udtryk som et ‘sprog’, nemlig et ‘konnotationssprog’.
- Hjelmslev (1943), a pag.105

Konnotationssproget er altsaa et sprog, der ikke er et dagligsprog, og hvis udtryksplan udgøres af denotationssprogs indholdsplan og udtryksplan. Altsaa et sprog, hvis ene plan (nemlig udtryksplanet) er sprog.
- Hjelmslev (1943), a pag.105

Vi definerer [...] et ‘konnotationssprog’ som et ikkevidenskabssprog af hvis planer eet eller flere (to) er sprog [...].
- Hjelmslev (1943), a pag.106