[...] der [...] findes [ogsaa] sprog hvis udtryksplan er et sprog, og sprog hvis indholdsplan er et sprog. De første vil vi kalde ‘konnotationssprog’ [...].
- Hjelmslev (1943), Pag. 101

Det synes [....] adækvat at anskue indbegrebet af konnotatorer som indhold for denotationssprogene som udtryk, og at betegne indbegrebet af dette indhold og dette udtryk som et ‘sprog’, nemlig et ‘konnotationssprog’.
- Hjelmslev (1943), Pag. 105

Konnotationssproget er altsaa et sprog, der ikke er et dagligsprog, og hvis udtryksplan udgøres af denotationssprogs indholdsplan og udtryksplan. Altsaa et sprog, hvis ene plan (nemlig udtryksplanet) er sprog.
- Hjelmslev (1943), Pag. 105

Vi definerer [...] et ‘konnotationssprog’ som et ikkevidenskabssprog af hvis planer eet eller flere (to) er sprog [...].
- Hjelmslev (1943), Pag. 106