To momenter er herved i lige grad væsentlige: 1. Teorien fremtræder i sig selv som uafhængig af enhver erfaring. Den udsiger i sig selv ikke noget som helst om hvorvidt den i sine anvendelser kan faa relation til erfaringsdata eller ikke. Den indebærer i sig selv intet existenspostulat. Den udgør hvad man har kaldt et rent deduktivt system i den forstand at den i sig selv ene og alene muliggør en beregning af de muligheder der følger af de indførte forudsætninger [...] Det første af disse momenter vil vi kalde teoriens ‘vilkaarlighed’ [...].
- Hjelmslev (1943), Pag. 14