[...] ‘»substansen« [kan] ikke i sig selv [...] være sprogdefinerende’. Man maa kunne tænke sig flere substanser, der for substanshierarkiets synspunkt er væsensforskellige, tilordnede en og samme sprogform; det arbitrære forhold mellem sprogform og mening gør dette til en logisk nødvendighed.
- Hjelmslev (1943), Pag. 91