En sprogteori der saaledes gennem et udelukkende formalt forudsætningssystem søger sprogets specifikke struktur maa nødvendigvis, under stadig hensyntagen til talens fluktuationer og forandringer, men uden at give disse eneherredømmet, søge en ‘konstans’, der ikke forankres i en uden for sproget liggende »virkelighed«. En konstans der gør sproget til sprog hvilket sprog det end er, og som gør det enkelte sprog identisk med sig selv under alle dets forskellige manifestationer.
- Hjelmslev (1943), Pag. 9