En størrelse der har den angivne egenskab kalder vi en ‘indikator’, og det er nødvendigt at skelne mellem to slags indikatorer: ‘signaler’ [...] og ‘konnotatorer’; forskellen mellem dem er fra operationelt synspunkt den, at et signal altid lader sig henføre entydigt til et bestemt af sprogets planer, medens dette aldrig er tilfældet med en konnotator; en ‘konnotator’ er da en indikator der under givne betingelser genfindes i begge sprogets planer.
- Hjelmslev (1943), Pag. 104

Stil, stilart, værdistil, stilgenre, stemning, argot, nationalsprog, lokalsprog og fysiognomi er indbyrdes solidariske kategorier, saa at ethvert denotationssprogligt funktiv maa bestemmes paa een gang i forhold til dem alle. Ved kombinationen af et led i een kategori med et led i en anden kategori opstaar krydsninger der ofte har, eller let kan udstyres med, særbetegnelser [...] De enkelte led i hver af disse klasser og deres kombinationsenheder vil vi benævne ‘konnotatorer’.
- Hjelmslev (1943), Pag. 102-103