I teoriens prolegomena beskæftiger vi os fortrinsvis med det erfaringsarbejde der indgaar i teorien som dens forudsætning. Det er teoriens realistiske side der skal interessere os, gennem en redegørelse for hvorledes kravet om hensigtsmæssighed synes bedst at kunne imødekommes. Det vil ske gennem en undersøgelse af hvilke træk der tør siges at være konstituerende i ethvert sprogs struktur, og hvilke logiske konsekvenser en definitorisk fastsættelse af disse træk vil medføre.
- Hjelmslev (1943), Pag. 18-19

To momenter er herved i lige grad væsentlige [...] 2. Teorien indfører visse forudsætninger, om hvilke teoretikeren ud fra forudgaaende erfaring ved at de opfylder betingelserne for anvendelse paa visse erfaringsdata. Disse forudsætninger er af saa stor almenhed som muligt og faar dærved chance for at opfylde betingelserne for anvendelse paa et højt antal erfaringsdata [...] det andet [moment] vil vi kalde teoriens ‘hensigtsmæssighed’.
- Hjelmslev (1943), Pag. 14