[...] disse taxemer i regelen lader sig videredele paa grundlag af en ‘universel’ inddeling, der fremkommer ved deres indordning paa grundlag af særlige regler i to-, tre- eller flerdimensionale systemer [...] naar et taxeminventar »opstilles i system«, medfører dette som logisk konsekvens en yderligere deling af det enkelte taxem [...] Dimensionsleddene vil paa denne maade fremtræde som taxemdele og som de irreduktible invarianter. Om en saadan »opstilling i system« af et taxeminventar lader sig gennemføre afhænger væsentlig af inventarets omfang. Saa snart det lader sig gennemføre vil det blive dimensionsleddene og ikke taxemerne der er analysens endepunkter; disse endepunkter benævner vi ‘glossemer’, og hvis vi forudsætter at eet udtrykstaxem gennemgaaende manifesteres af eet fonem, vil altsaa et udtryksglossem gennemgaaende manifesteres af en fonemdel.
- Hjelmslev (1943), Pag. 88-89

Nærværende sprogteori [...] tilsigter at tilvejebringe en saadan immanent sprogets algebra [...] vi kalder den ‘glossematik’ (af γλω̃σσα ‘et sprog’), idet vi ved ‘glossemer’ forstaar de mindsteformer teorien fører til at opstille som forklaringsgrundlag, de irreduktible invarianter.
- Hjelmslev (1943), Pag. 72