I analysens slutoperationer vil sprogteorien føre til en deling der fører ned til størrelser af mindre udstrækning end de der hidtil har været anset for de irreduktible invarianter. Dette gælder ikke blot i indholdsplanet [...] men ogsaa i udtryksplanet. I begge planer vil delingen med relation som inddelingsgrund ende i en inventariering af ‘taxemer’, dvs virtuelle elementer; for udtryksplanets vedkommende vil taxemerne grosso modo være de sprogformer der manifesteres af fonemer, hvorved der dog er at tage det forbehold, at en efter simpelhedens princip strengt gennemført analyse ofte fører til væsentlig andre resultater end de hidtil forsøgte fonematiske analyser.
- Hjelmslev (1943), a pag.88