Dersom sprogteorien gennem denne almindelige kalkyle naar til at opstille flere mulige fremgangsmaader der alle vil kunne føre til en modsigelsesfri og udtømmende beskrivelse af en hvilken som helst forelagt text og dærmed af et hvilket som helst sprog, skal blandt disse mulige fremgangsmaader den vælges, som sikrer det simplest mulige resultat af beskrivelsen. Og dersom flere fremgangsmaader giver lige simpelt resultat af beskrivelsen, maa den vælges der gennem den simpleste procedure fører til resultatet. Dette princip, som er deduceret af vort saakaldte empiriprincip, benævner vi ‘simpelhedens princip’ [...] Den løsning anses for den rigtige, der i videst grad imødekommer simpelhedens princip.
- Hjelmslev (1943), a pag.18