[...] det experiment [synes] berettiget, der bestaar i at sammenligne forskellige sprog og saa uddrage, subtrahere det moment der er fælles for dem, og som vedbliver at være fælles for alle sprog hvor mange sprog der end inddrages i sammenligningen. Dette moment vil [...] være en størrelse der kun er defineret ved at have funktion til sprogenes strukturprincip og til alle de momenter der gør sprogene indbyrdes forskellige. Dette fælles moment kan vi kalde ‘meningen’.
- Hjelmslev (1943), a pag.46

[...] hvert sprog lægger sine grænser ind i den amorfe »tankemasse« om fremhæver forskellige momenter i den i forskellig ortden, lægger tyngdepunktet forskellige steder og giver tyngdepunkterne forskelligt relief. Det er som en og samme haandfuld sandskorn, der formes i vidt forskellige mønstre, eller som den sky paa himlen, der for Hamlets blik skifter skikkelse fra minut til minut. Ligesom de samme sandskorn kan lægges i forskellige mønstre, og den samme sky antage stadig nye skikkelser, saaledes er det ogsaa stadig den samme mening, der formes eller struktureres forskelligt i forskellige sprog. Det der bestemmer dens form er udelukkende sprogets funktioner, tegnfunktionen og de dæraf deducerbare. Meningen bliver hver gang substans for en ny form, og har ingen mulig existens uden at være substans for en eller anden form.
- Hjelmslev (1943), a pag.48

[...] meningen formes paa specifik maade i hvert af sprogene, og der [...] findes [altsaa ikke] nogen universel formning men kun et universelt formningsprincip.
- Hjelmslev (1943), a pag.69

[...] meningen, selve tanken […].
- Hjelmslev (1943), a pag.47

Ved en ‘mening’ forstaar vi en klasse af variable der manifesterer mere end een kæde under mere end een syntagmatik, og/eller mere end eet paradigme under mere end een paradigmatik.
- Hjelmslev (1943), a pag.97