[...] en lingvistik [...] maa søge at fatte sproget ikke som et konglomerat af ikkesproglige fænomener (f. ex. fysiske, fysiologiske, psykologiske, logiske, sociologiske), men som en i sig selv hvilende helhedsdannelse, en struktur ‘sui generis’. Kun paa denne maade kan sproget i sig selv gøres til genstand for videnskabelig behandling [...] Forudsætningen for en saadan lingvistik maa være opstilling af en sprogteori, der udfinder og formulerer dens forudsætninger, fastlægger dens metoder og anviser dens veje. Nærværende skrift er prolegomena til en saadan sprogteori.
- Hjelmslev (1943), a pag.7-8

[...] lingvistikken [kan og skal] foretage en analyse af den sproglige form uden hensyn til den mening, der i begge planer kan lægges i den [...] der [maatte] tilfalde lingvistikken den særlige opgave at beskrive den sproglige form, for dærved at muliggøre en projektion af denne paa de ikkesproglige emner, som fra sprogets synspunkt udgør dettes substans. Lingvistikken maatte da se sin hovedopgave i at tilvejebringe en udtrykslære og en indholdslære paa et internt-funktionelt grundlag [...].
- Hjelmslev (1943), a pag.71

Medens det tilkommer lingvistikken at analysere den sproglige form, vil det lige saa selvfølgeligt tilfalde andre videnskaber at analysere substansen [...].
- Hjelmslev (1943), a pag.70

Til forskel fra den klassiske sprogvidenskab vilde der her tilvejebringes en lingvistik hvis udtrykslære ikke var en lydlære og hvis indholdslære ikke var en betydningslære. En saadan videnskab vilde være en sprogets algebra, der opererede med ubenævnte størrelser, dvs arbitrært benævnte størrelser uden naturgiven benævnelse, og som først gennem substanstilordningen vilde faa en motiveret benævnelse.
- Hjelmslev (1943), a pag.71