Naar der er givet et funktiv som under visse forudsætninger er til stede og under visse andre forudsætninger er fraværende, siges der under de forudsætninger hvor funktivet er til stede at foreligge ‘ikrafttræden’ af det paagældende funktiv, saaledes at dette under de paagældende forudsætninger siges at være eller træde ‘i kraft’ [...].
- Hjelmslev (1943), a pag.78-79