Ved derivaters ‘grad’ vil vi forstaa antallet af de klasser gennem hvilke de er afhængige af deres laveste fælles klasse. Dersom dette antal er 0, benævnes de derivater af 1. grad; dersom antallet er 1, derivater af 2. grad; o. saal. v. I det tænkte exempel ovenfor, hvor en text tænkes delt i perioder, disse i sætninger, disse i ord og disse i stavelser, vil saaledes perioderne være førstegradsderivater af texten, sætningerne førstegradsderivater af perioderne og andengradsderivater af texten, ordene førstegradsderivater af sætningerne, andengradsderivater af perioderne og trediegradsderivater af texten, o. saal. v. ‘Førstegradsderivat’ og ‘afsnit’ er herefter ensbetydende termini.
- Hjelmslev (1943), a pag.31