Figuranalysen [...] bestaar [...] i at søge de i de ubegrænsede inventarer indgaaende størrelser analyserede i lutter i de begrænsede inventarer indgaaende størrelser.
- Hjelmslev (1943), a pag.64

Ganske som i udtryksplanet vil existensen af figurer kun være en logisk følge af existensen af tegn [...] en udtømmende indholdsbeskrivelse [...] forudsætter at tegnene, hvis antal er ubegrænset, ogsaa for deres indholds vedkommende lader sig forklare og beskrive ved hjælp af et begrænset antal figurer [...] jo lavere antallet af indholdsfigurer kan gøres, i desto højere grad er det muligt at imødekomme empiriprincippets krav om den simplest mulige beskrivelse.
- Hjelmslev (1943), a pag.60-61

Saadanne ikketegn der indgaar som tegnbestanddele i et tegnsystem vil vi her kalde ‘figurer’; det er et rent operationel benævnelse der blot indføres af bekvemmelighedshensyn. Sproget er altsaa saaledes indrettet at der ved hjælp af en haandfuld figurer og gennem stadig nye sammenstillinger af dem kan bygges legio af tegn. Hvis sproget ikke var saaledes indrettet vilde det være et til sit formaal ubrugeligt redskab. Vi har saaledes al grund til at formode at vi i dette træk: tegnenes opbygning af et stærkt begrænset antal figurer, har fundet et væsentligt grundtræk i sprogets struktur.
- Hjelmslev (1943), a pag.43